Sidelinjen
EA SPORTS FC™ 24 | Sidelinjen – Dyk ned i gameplayet
Jeg hedder Keegan Sabatino, og jeg er gameplayproducer på EA SPORTS FC™ 24. Med mig i dag har jeg mine kolleger Thomas Caleffi, Breno Leao og Rory Hilson, og derudover vil jeg gerne sende en særlig tak til alle på gameplayholdet. Sammen vil vi gå i dybden med de vigtigste gameplayforbedringer og -justeringer i EA SPORTS FC™ 24.
Bemærk: Følgende forkortelser bruges til styring: LS = venstre pind/styrepind, RS = højre pind/styrepind
Gameplayforbedringer i EA SPORTS FC™ 24
Kom endnu tættere på spillet på banen med nye, banebrydende teknologier, der giver uovertruffen realisme i alle kampe i form af HyperMotionV, spillestile optimeret af Opta og en forbedret Frostbite™-spilmotor, samt nye gameplayfunktioner overalt på banen, herunder Præcisionsafleveringer, Øjeblikkelig dribleberøringer og Kontrolleret spurt samt mange andre tilføjelser, der forbedrer din gameplayoplevelse i EA SPORTS FC™ 24.
HyperMotionV
HyperMotionV [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
HyperMotionV leverer det største kvantespring inden for gameplayautenticitet og -realisme til dato ved at genskabe den virkelige verdens fodboldkampe i The World's Game ved hjælp af volumetrisk data fra mere end 180 topkampe fra turneringer som UEFA Champions League for mænd og kvinder, Premier League og LaLiga EA SPORTS. Det betyder, at bevægelserne i EA SPORTS FC™ 24 kommer fra hold som Real Madrid, PSG og Manchester City, og at animationerne af hundredvis af spillere i spillet er baseret på professionelle fodboldspilleres ageren på banen.
Avancerede 11 mod 11-kampoptagelser og maskinlæring bringer HyperMotionV til live:
Avancerede 11 mod 11-kampoptagelser [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
HyperMotionV bygger på volumetrisk data indfanget fra rigtige kampe i verdens største turneringer optaget live af en række kameraer rundt om på stadionet. Bevægelserne i spillet er direkte baseret på disse data.
Maskinlæring [PlayStation 5, Xbox Series X|S PC]
HyperMotionV bruger avancerede 11 mod 11-kampoptagelsesdata til at lære den proprietære EA SPORTS FC™-maskinlæringsalgoritme, hvordan man genskaber ægte fodboldbevægelser i realtid, hvilket får "The World's Game" til at føles medrivende og unikt som aldrig før.
I EA SPORTS FC™ 24 har vi brugt maskinlæring til at forbedre bevægelserne mellem tekniske driblinger og til at videreudvikle funktionen Maskinlæringsflow.
HyperMotionV-gameplayteknologien låser op for følgende funktioner i EA SPORTS FC™ 24:
Volumetriske bevægelser for hele holdet [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
Volumetriske HyperMotionV-data giver autentiske bevægelser i 11 mod 11-kampe ved at registrere bevægelser fra alle 22 spillere i betydningsfulde kampe på én gang. Resultatet er mere end 11.000 virkelighedstro fodboldanimationer (næsten dobbelt så mange som sidste år), der får alle spillerne fra begge hold på banen til at bevæge sig som de bedste i verden – som hold.
AI-imitering [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
AI-imitering tager højde for volumetriske spillerdata fra den virkelige verden og bruger avanceret kunstig intelligens til at genskabe unikke kropsbevægelser live i EA SPORTS FC™ 24, hvilket giver fans mulighed for at opleve Haalands signaturløbestil – samt hvordan 1.200 af verdens bedste fodboldspillere virkelig bevæger sig i "The World's Game".
AcceleRATE 2.0 [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
AcceleRATE 2.0 forbedrer vores AcceleRATE-funktion markant ved at inddele vores spillerbevægelsessystem i flere unikke arketyper. Dette giver os mulighed for at vise spillernes accelerationspersonlighed frem med det formål at give de forskellige spillertyper i EA SPORTS FC™ 24 endnu større eksistensberettigelse.
Lad os lige genopfriske de grundlæggende accelerationstyper:
- Kontrolleret: De fleste spillere i EA SPORTS FC™ 24 tilhører den almindelige variant af typen Kontrolleret, hvilket betyder, at de accelererer på en mere afbalanceret og kontrolleret måde.
- Eksplosiv: Lavere og mere adrætte spillere, der kommer hurtigere ud af startblokken. Deres accelerationshastighed falder imidlertid efter den indledende acceleration.
- Langvarig: Højere og stærkere spillere, der starter langsomt, men excellerer over længere afstande, når de først er kommet op i fart.
I EA SPORTS FC™ 24 introducerer vi fire nye accelerationsarketyper for at repræsentere flere bevægelsesstile blandt spillere:
- Kontrolleret eksplosiv – 50 % eksplosiv, 50 % kontrolleret.
- Mest eksplosiv – 70 % eksplosiv, 30 % kontrolleret.
- Kontrolleret langvarig – 50 % langvarig, 50 % kontrolleret.
- Mest langvarig – 70 % langvarig, 30 % kontrolleret.
AcceleRATE tildeler automatisk kategorier til spillere baseret på spillernes højde og vurderinger inden for Acceleration, Adræthed og Styrke. Færdighederne Acceleration og Spurthastighed er dog stadig de vigtigste faktorer for, hvor hurtig en spiller samlet set er.
Sådan tildeles AcceleRATE-kategorierne:
Type |
Højde |
Smidighed |
Styrke |
Acceleration |
Adræthed vs. styrke |
Eksplosiv (ren) |
<= 175 cm |
>= 80 |
— |
>= 80 |
>= 20 |
Mest eksplosiv |
<= 182 cm |
>= 70 |
— |
>= 80 |
>= 12 |
Kontrolleret eksplosiv |
<= 182 cm |
>= 65 |
— |
>= 70 |
>= 4 |
Kontrolleret |
Alle |
Alle |
Alle |
Alle |
Alle |
Kontrolleret langvarig |
>= 181 cm |
— |
>= 65 |
>= 40 |
>= 4 |
Mest langvarig |
>= 183 cm |
— |
>= 75 |
>= 55 |
>= 12 |
Langvarig (ren) |
>= 188 cm |
— |
>= 80 |
>= 55 |
>= 20 |
Kinetisk fysisk spil
- Kinetisk afskærmning [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
- Disse nye afskærmningsanimationer med 2 spillere, der trækker på samme teknologi som funktionen Kinetiske luftdueller, giver mere autentisk kamp om bolden, når en spiller forsøger at afskærme sin modstander.
- Afskærmende skub – Skaf dig selv plads ved at skubbe din modstander væk fra bolden.
- Tryk på L2 || LT for at udføre et afskærmende skub.
- Jo større forskel, der er mellem den afskærmende spiller og dennes modstander i færdigheden Styrke, desto mere effektiv er skubbet.
- Afskærmning mens L2 || LT holdes nede.
- Jo længere tid afskærmningsknappen holdes nede, desto svagere bliver afskærmningen.
- Jo stærkere spilleren er, desto længere kan spilleren afskærme effektivt.
- Spillernes færdigheder betyder nu mere for afskærmningsmekanikken. Den vigtigste færdighed for afskærmning er Styrke.
- Afskærmningssystemet er blevet forbedret, herunder afskærmningseffektiviteten, den afskærmende spillers styrke og interaktionerne.
Ægte AI-boldbanefysik
Kunstig intelligens bruges til funktionen Ægte AI-boldbanefysik, hvor data fra hundredvis af afleveringer, skud, frispark og indlæg finjusteres, så bolden knækker, skruer og svæver på samme måde i EA SPORTS FC™ 24, som når verdens bedste fodboldspillere sparker til den lille runde.
AI-hænder
StretchSense-handsker indfanger naturlige håndbevægelser på et helt nyt detaljeniveau, og sender disse data til den kunstige intelligens, der på et splitsekund genererer håndbevægelser, der spejler, hvordan spillernes hænder, håndled og fingre bevæger sig i The World's Game.
Spillestile optimeret af Opta
Spillestile optimeret med data fra den virkelige verden fra Opta tilfører spillerne flere dimensioner ved at give dem specifikke evner på banen, der får den enkelte spiller til at skille sig ud. Hver spillestil påvirker gameplayet og giver spillerne i besiddelse af spillestilen unikke evner, der gør deres måde at spille på mere autentisk. Spillestile+ løfter disse signaturevner op på verdensklasseniveau – tænk f.eks. på Haalands kraftskud eller Sam Kerrs finesseskud – for at afspejle, at elitespillerne spiller på et niveau, som andre kun kan drømme om.
SCORING
Kraftskud
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for kraftfulde langskud.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør kraftskud hurtigere og med mere fart.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør kraftskud mere hurtigere og med markant mere fart.
Dødbolde
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt som en dødboldsspecialist.
Gameplayeffekter – spillestil
Slå dødbolde med mere fart, skrue og præcision. Den viste linje for boldens forventede bane er længere.
Gameplayeffekter – spillestil+
Slå dødbolde med exceptionel fart, skrue og præcision. Den viste linje for boldens forventede bane har den maksimale længde.
Lob
Hvem har spillestilen?
En spiller, der ofte forsøger at lobbe målmanden i afslutningssituationer.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør lob hurtigere og med større præcision.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør lob endnu hurtigere og med exceptionel præcision.
Finesseskud
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at forsøge at placere sine afslutninger præcist.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør finesseskud hurtigere med ekstra skrue og forbedret præcision.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør finesseskud markant hurtigere med maksimal skrue og exceptionel præcision.
Kraftfulde hovedstød
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for sine exceptionelt kraftfulde hovedstød.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør hovedstød med mere kraft og præcision.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør hovedstød med maksimal kraft og præcision
AFLEVERINGER
Skarpe afleveringer
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at splitte forsvaret ad med præcise stikninger i dybden til medspillere.
Gameplayeffekter – spillestil
Læg mere præcise stikninger, giv skruede afleveringer mere skrue, og slå præcisionsafleveringer, der når deres mål hurtigere.
Gameplayeffekter – spillestil+
Læg langt mere præcise stikninger, giv skruede afleveringer maksimal skrue, og slå præcisionsafleveringer, der når deres mål så hurtigt som fysisk muligt.
Direkte afleveringer
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for slå flade afleveringer med høj fart.
Gameplayeffekter – spillestil
Slå hurtigere flade afleveringer, uden at de bliver sværere at tæmme for modtageren.
Gameplayeffekter – spillestil+
Slå meget hurtigere flade afleveringer, uden at de bliver sværere at tæmme for modtageren.
Lange afleveringer
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at slå høje lange afleveringer til sine medspillere.
Gameplayeffekter – spillestil
Slå mere præcise og hurtigere høje afleveringer og høje stikninger, der er sværere at opsnappe.
Gameplayeffekter – spillestil+
Slå endnu mere præcise og meget hurtigere høje afleveringer og høje stikninger, der er langt sværere at opsnappe.
Tiki-taka
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at slå præcise og korte førstegangsafleveringer.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør svære flade førstegangsafleveringer med høj præcision, og brug hælafleveringer, når det er kontekstuelt passende. Flade afleveringer over kort afstand er ekstremt præcise.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør svære førstegangsafleveringer med endnu højere præcision, og brug hælafleveringer, når det er kontekstuelt passende. Flade afleveringer over korte afstande er exceptionelt præcise.
Knaldhårde afleveringer
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at slå knaldhårde indlæg direkte ind i pandebrasken på sine medspillere.
Gameplayeffekter – spillestil
Slå ekstremt præcise og hårde indlæg med mere skrue.
Gameplayeffekter – spillestil+
Slå ekstremt præcise og hårde indlæg med mere skrue. Udfør hårde, lige indlæg med exceptionel kraft.
BOLDKONTROL
Førstegangsberøring
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for sine præcise førsteberøringer i pressede situationer.
Gameplayeffekter – spillestil
Begå færre fejl ved tæmning af bolden, og få mulighed for at igangsætte dribleture i højere fart med større kontrol.
Gameplayeffekter – spillestil+
Begå markant færre fejl ved tæmning af bolden, og få mulighed for at igangsætte dribleture i meget højere fart med større kontrol.
Flair
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at forsøge sig med flamboyante detaljer (tæmninger, afleveringer og skud).
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør smarte afleveringer og skud med større præcision. Brug flairanimationer, når det er kontekstuelt passende.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør smarte afleveringer og skud med endnu større præcision. Brug flairanimationer, når det er kontekstuelt passende.
Presresistent
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at kunne holde på bolden under fysisk pres fra modstanderen.
Gameplayeffekter – spillestil
Hold bolden tæt på under dribleture i joggingtempo, og beskyt bolden effektivt mod fysisk stærkere modstandere.
Gameplayeffekter – spillestil+
Hold bolden exceptionelt tæt på under dribleture i joggingtempo. Bolden beskyttes meget mere effektivt mod fysisk stærkere modstandere.
Lynhurtig
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at prikke bolden forbi sin direkte modspiller og sætte sin modspiller af med fart.
Gameplayeffekter – spillestil
Nå en højere spurthastighed under dribleture, og begå færre fejl under spurt eller ved udførelse af lange træk.
Gameplayeffekter – spillestil+
Nå en endnu højere spurthastighed under dribleture, og begå markant færre fejl under spurt eller ved udførelse af lange træk.
Teknik
Hvem har spillestilen?
En spiller, der ofte forsøger at sætte sin modspiller af med sine tekniske dribleevner (med ingen eller begrænset brug af finter og ingen eller begrænset fysisk kontakt).
Gameplayeffekter – spillestil
Nå en højere hastighed ved udførelse af kontrolleret spurt, og udfør mere præcise brede vendinger under dribleture.
Gameplayeffekter – spillestil+
Nå en endnu højere hastighed ved udførelse af kontrolleret spurt, og udfør meget mere præcise brede vendinger under dribleture.
Magiker
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for sine finter i 1 mod 1-situationer.
Gameplayeffekter – spillestil
Giver evnen til at udføre unikke vip-finter.
Gameplayeffekter – spillestil+
Få mulighed for at udføre flere unikke finter på jorden og i luften. Adrætheden ved driblinger sidelæns er markant større.
FORSVARSSPIL
Blokering
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at udføre akrobatiske blokeringer og blokeringer med usædvanlig lang rækkevidde.
Gameplayeffekter – spillestil
Øg rækkevidden ved udførelse af blokeringer, og få forbedret blokeringsevnen.
Gameplayeffekter – spillestil+
Øg rækkevidden ved udførelse af blokeringer endnu mere, og få forbedret blokeringsevnen.
Bølle
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at bruge sin fysiske styrke til at erobre bolden.
Gameplayeffekter – spillestil
Træk på større styrke ved udførelse af fysiske tacklinger.
Gameplayeffekter – spillestil+
Træk på endnu større styrke ved udførelse af fysiske tacklinger.
Bolderobring
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at opsnappe og holde fast i bolden.
Gameplayeffekter – spillestil
Øger rækkevidden og chancen for at holde fast i bolden ved bolderobringer.
Gameplayeffekter – spillestil+
Øger rækkevidden og chancen for at holde fast i bolden ved bolderobringer markant.
Pres på boldholder
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at være stærk i 1 mod 1-situationer.
Gameplayeffekter – spillestil
Øger maksimal hastighed for pres under spurt og forbedrer overgangshastighed fra pres til spurt.
Gameplayeffekter – spillestil+
Øger maksimal hastighed for pres under spurt og forbedrer markant overgangshastighed fra pres til spurt.
Glidende tackling
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for ofte at udføre glidende tacklinger.
Gameplayeffekter – spillestil
Giver mulighed for at stoppe bolden lige ved fødderne ved udførelse af glidende tacklinger.
Gameplayeffekter – spillestil+
Dæk et markant større område ved udførelse af glidende tacklinger. Giver også mulighed for at stoppe bolden lige ved fødderne ved udførelse af glidende tacklinger.
Forudseenhed
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at være god til at erobre bolden og sjældent begå frispark ved tacklingsforsøg.
Gameplayeffekter – spillestil
Øger chancen for at få succes med stående tacklinger og giver mulighed for at stoppe bolden lige ved fødderne ved udførelse af stående tacklinger.
Gameplayeffekter – spillestil+
Øger chancen for at få succes med stående tacklinger markant og giver mulighed for at stoppe bolden lige ved fødderne ved udførelse af stående tacklinger.
FYSIK
Akrobatisk
Hvem har spillestilen?
En spiller, der har en tendens til at forsøge sig med akrobatiske afleveringer, clearinger og skud.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør flugtere med forbedret præcision, og få adgang til akrobatiske flugtere.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør flugtere med ekstrem præcision, og få adgang til unikke akrobatiske flugtere.
Stærk i luften
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at vinde de fleste af sine luftdueller både offensivt og defensivt.
Gameplayeffekter – spillestil
Spring højere, og bliv mere dominerende i luftrummet.
Gameplayeffekter – spillestil+
Spring endnu højere, og bliv langt mere dominerende i luftrummet.
Trivela
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at aflevere, slå indlæg og afslutte med ydersiden.
Gameplayeffekter – spillestil
Ydersideafleveringer og -skud udløses kontekstuelt.
Gameplayeffekter – spillestil+
Ydersideafleveringer og -skud udløses kontekstuelt. Fejlprocenten for ydersideafleveringer er reduceret.
Ubønhørlig
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at dække et større område af banen end andre spillere på samme position.
Gameplayeffekter – spillestil
Reducer udholdenhedstab under kampe, og øg udholdenhedsgendannelse i pausen.
Gameplayeffekter – spillestil+
Reducer effekten af udholdenhedstab på færdigheder, reaktionstid og defensiv bevidsthed markant. Udholdenhedstab under kampe reduceres også, og udholdenhedsgendannelsen i pausen øges.
Hurtige fødder
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at komme ekstremt hurtigt ud af startblokken, når han accelererer både med og uden bolden.
Gameplayeffekter – spillestil
Accelerer hurtigere under eksplosiv spurt.
Gameplayeffekter – spillestil+
Accelerer markant hurtigere under eksplosiv spurt.
Lange indkast
Hvem har spillestilen?
En spiller, der er kendt for at kaste længere indkast end den gennemsnitlige spiller.
Gameplayeffekter – spillestil
Udfør indkast med større kraft og længere afstand.
Gameplayeffekter – spillestil+
Udfør indkast med endnu større kraft og maksimal afstand.
MÅLMAND
Bemærk: Målmandsspecifikke spillestile bruges kun i begrænset omfang i EA SPORTS FC™ 24. De fleste målmænd har kun normal AI-adfærd. Forbedringer med spillestile og spillestile+ er begrænset til spiltyper, der understøtter Be A Pro: Målmand (Spillerkarriere og Klubber).
Lange udkast
Målmanden får mulighed for at sigte efter spillere længere væk ved udkast.
Gameplayeffekter – spillestil
Be A Pro: Målmand-spillere får større rækkevidde og bedre håndtering hen mod slutningen af kampen.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere får markant større rækkevidde og bedre håndtering hen mod slutningen af kampen.
Fodarbejde
Målmanden redder oftere med fødderne.
Gameplayeffekter – spillestil
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reaktionsevne og hurtighed forbedret i 1 mod 1-situationer.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reaktionsevne og hurtighed markant forbedret i 1 mod 1-situationer.
Stærk på indlæg
Målmanden forsøger at nå indlæg, hvis det virker muligt at nå bolden et splitsekund før modspilleren.
Gameplayeffekter – spillestil
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reflekser og reaktionsevne forbedret ved modstanderholdets dødbolde.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reflekser og reaktionsevne markant forbedret ved modstanderholdets dødbolde.
Hurtigt ud
Målmanden er mere aggressiv ved fremløb ud af feltet i forsøget på at opsnappe lange bolde og stikninger.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere løber hurtigere.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere løber markant hurtigere.
Lang rækkevidde
Eksklusivt for Be A Pro-målmænd
Gameplayeffekter – spillestil
Be A Pro: Målmand-spillere er bedre til at redde langskud takket være større rækkevidde og springkraft.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere er meget bedre til at redde langskud takket være markant større rækkevidde og springkraft.
Hurtige reflekser
Eksklusivt for Be A Pro-målmænd
Gameplayeffekter – spillestil
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reflekser og reaktionsevne forbedret ved skud i feltet.
Gameplayeffekter – spillestil+
Be A Pro: Målmand-spillere får deres reflekser og reaktionsevne markant forbedret ved skud i feltet.
Offensiv
Afleveringer
Afleveringer giver dig nye værktøjer til at kanalisere din indre pasningsspiller i verdensklasse. Nye funktioner som Præcisionsafleveringer, Forceret skrue og Forceret hovedstød er blot et udpluk af de mekanikker, der giver dig endnu mere kontrol end tidligere.
Præcisionsafleveringer
Præcisionsafleveringer giver dig mulighed for at skrue og dirigere den perfekte aflevering med manuel præcision. Denne færdighedsbaserede afleveringsmekanik respekterer dine input, når du sigter. Spilleren, der modtager præcisionsafleveringen, forsøger at bevæge sig i retning af boldens destination.
Du har et par muligheder, når du skal slå en præcisionsaflevering:
- Tryk på R1 + ▲ || RB + Y for at slå en flad præcisionsaflevering.
- Det er muligt at tilføre afleveringen skrue med L2 || LT (flere oplysninger nedenfor)
- Tryk på R1 + ■ || RB + X for at slå en høj præcisionsaflevering.
Denne nye mekanik gør afleveringer mere teknikbaserede og har til formål at belønne spillere, der er i stand til at slå meget præcise afleveringer og åbne banen op.
Følgende færdigheder er de vigtigste, når det kommer til at slå en præcisionsaflevering:
- Lange afleveringer og Korte afleveringer samt – i mindre grad – Spilforståelse og Koldblodighed. Skrue har betydning for afleveringer med skrue.
- Stærke vurderinger i disse færdigheder øger præcisionen af høje præcisionsafleveringer og kvaliteten af flade præcisionsafleveringer.
Forceret skrue
Muligheden for at styre flere aspekter af din spillers spil har været et fokuspunkt for os i år. Det var med afsæt i dette fokus, at funktionen Forceret skrue udsprang født. Forceret skrue giver dig mulighed for at skrue dine flade afleveringer, stikninger og flade præcisionsafleveringer og slå afleveringer, der ikke tidligere har været mulige.
Sådan udfører du en aflevering med forceret skrue:
- Tryk på L2 + X || LT + A for at slå en flad aflevering med skrue.
- Tryk på L2 + ▲ || LT + Y for at lægge en flad stikning med skrue.
- Tryk på R1 + L2 +▲ || RB + LT + Y for at slå en flad præcisionsaflevering med skrue.
- Afleveringen skal have mere end (40) i kraft.
Vurderingen i færdigheden Skrue føjes til beregningen af afleveringskvaliteten og afgør, hvor meget skrue afleveringen får.
Forceret hovedstød
Er du overbevist om, at en hurtig hovedstødsaflevering er din bedste mulighed for at igangsætte et kontraangreb? Nu kan du udføre en med forceret hovedstød.
Sådan udfører du en forceret hovedstødsaflevering:
- Tryk på L2 + R2 + ønsket afleveringstype || LT + RT + ønsket afleveringstype.
- Spilleren forsøger at udføre et hovedstød, hvis bolden er min. 91 cm over jorden.
Andre afleveringsændringer
Inputændringer for afleveringer:
- Hård stikning er blevet ændret til L1 + R1 + ▲|| LB + RB + Y
- Fra R1 + ▲|| RB + Y
- Hård høj aflevering/hårdt indlæg er blevet ændret til L1 + R1 + ■ || LB + RB + X
- Fra R1 + ■ || RB + X
Forcerede ydersideafleveringer:
- Det er kun spillere med Trivela-spillestilen, der kan slå ydersideafleveringer kontekstuelt.
- Forcerede ydersideafleveringer (L2 + aflevering || LT + aflevering) er blevet erstattet med forceret skrue.
- Ydersideafleveringer bliver nu udelukkende slået med den afleverende spillers stærke ben.
Følgende kommandoer er blevet fjernet for at give plads til vores nye præcisionsafleveringer: Hårde, høje stikninger (L1 + R1 + ▲ || LB + RB + Y), Høje, hårde indlæg (L1 + R1 + ■ || LB + RB + X)
Andre forbedringer:
- Afleveringer kan nu annulleres ved at udføre en række forskellige finter.
Tilføjede hundredvis af nye og opdaterede animationer for hovedstødsdueller, afleveringer under pres, tåafleveringer og glidende afleveringer.
Boldkontrol (driblinger)
Et af de vigtigste aspekter i fodbold er boldkontrol. Derfor har vi – ligesom med andre vigtige aspekter i EA SPORTS FC™ 24 – givet dig større kontrol over dit fodarbejde.
Øjeblikkelig dribleberøring
Øjeblikkelig dribleberøring er en ny mekanik i EA SPORTS FC™ 24, der giver dig mulighed for hurtigt at prikke bolden i en retning før din næste handling. På denne måde kan du flytte bolden væk fra din modspillers fødder eller overraske din modspiller med en kontrolleret førsteberøring, når din øjeblikkelige dribleberøring samtidig er din førsteberøring.
Du kan udføre en øjeblikkelig dribleberøring , mens du dribler eller som førsteberøring, hvilket gør det til et alsidigt angrebsvåben.
Sådan udfører du en øjeblikkelig dribleberøring:
- Tryk på R1 + højre pind || RB + højre styrepind for at udføre en øjeblikkelig berøring.
- Et hurtigt svirp med højre pind/styrepind resulterer i, at bolden prikkes kort, mens bolden prikkes længere væk, hvis højre pind/styrepind holdes nede.
Øjeblikkelig dribleberøring kan bruges til at annullere afleveringer og skud.
Kredsløbsdribling
Kredsløbsdriblinger giver dig mulighed for at bevæge dig rundt om bolden uden at røre den. Brug denne funktion til at justere din kropsposition og positionere dig, så du kan bruge dit stærke ben til at få det optimale ud af en skud- eller afleveringsmulighed. Du kan også bruge funktionen til at få din modstander til at gøre et udfald og derefter sætte vedkommende af med en øjeblikkelig dribleberøring.
Sådan udfører du en kredsløbsdribling:
- Hold L2 + L1 + LS nede || Hold LT + LB + LS nede for at begynde at bevæge dig rundt om bolden.
- Kan slås til/fra i menuen Indstillinger.
Kontrolleret spurt
Kontrolleret spurt tilføjer en ny driblehastighed, der er hurtigere end jogging, men langsommere end fuld spurt. Kontrolleret spurt har flere kontrollerede berøringer, så bolden bliver tættere på din spiller.
Sådan udfører du kontrolleret spurt:
- Hold R1 nede || Hold RB nede.
- Din spillers vurderinger i færdighederne Driblinger og Spurthastighed påvirker din fart og din kontrol over bolden.
Yderligere ændringer af boldkontrol
- Tæmninger ved bevægelse baglæns – Tilføjede flere nye animationer for at dække flere retninger.
- Tæmninger med hovedet – Tilføjede flere nye animationer for tæmninger med hovedet.
- Færdigheden Hovedstødspræcision påvirker nu din præcision og kontrol ved tæmninger med hovedet.
Inputændringer:
- Adrætte driblinger-input er blevet ændret til L2 + R2 + LS || LT + RT + LS.
- Fra R1 + LS || RB + LS.
- Langsom dribling-input er blevet ændret til L2 + R1 + LS || LT + RB + LS.
- Fra L2 + R2 + LS || LT + RT + LS
Skud
Vi har i år ændret skudmekanikken for at forbedre styrefølsomheden. Ændringerne af skudassistance har til formål at sætte fokus på og belønne spillernes færdigheder.
Præcisionsskud
På baggrund af den feedback, som vi har fået om semi-assisterede skud, har vi i EA SPORTS FC™ 24 redesignet systemet til den funktion, som vi nu kalder for Præcisionsskud. Denne nye skudtype kan slås til i menuen Indstillinger under Skudassistance. Ligesom tidligere er det vores mål at belønne spillere for deres sigteevner med mere ensartede skudresultater.
Præcisionsskud består af tre hovedelementer:
- Sigtepræmie – En vigtig del af systemet, hvor spillere belønnes med større præcision, jo tættere på målet de sigter.
- Sammenlignet med et assisteret skud fra samme position vil et præcisionsskud være markant mere præcist.
- Sigteindikator – Ny sigteindikator under din spiller. Når du skyder, hjælper denne indikator dig med at se, hvor du sigter.
- Denne indikator kan slås fra i menuen Instruktørgrafik.
- Assistance til afslutninger i det lille felt – Ny logik for førstegangsafslutninger i eller omkring det lille felt betyder, at du ikke behøver time din afslutning i det rette splitsekund for at udføre din afslutning.
Forceret hovedstød
Har du nogensinde slået et indlæg og instinktivt vidst, at det ville være bedst at forsøge et flyvende hovedstød? Ligesom med afleveringer kan du nu udføre et forceret hovedstød i en afslutningssituation.
Sådan udfører du en forceret hovedstødsafslutning:
- Tryk på L2 + R2 + O || LT + RT + B
- Spilleren forsøger at udføre et hovedstød, hvis bolden er min. 91 cm over jorden.
Forbedringer af skudsystemet
- Hurtige afslutninger – Når du trykker på O || B, mens du er tæt på mål, forsøger din spiller at afslutte med den tidligst mulige animation, hvilket giver en meget styrefølsom skudafvikling.
- Kraften skal være under 30 % af bjælken.
- Det er kun muligt at udføre disse hurtige afslutninger i straffesparksfeltet. Forsøg uden for feltet ender som lave skud.
- Avancerede skudannulleringer – Skud kan nu annulleres med en række forskellige finter.
- Når du har givet dit skud kraft, har du et kort vindue, hvor du kan bruge højre pind/styrepind til at ændre din afslutning til en finte.
- Overgang fra kraftskud – Nu kan du skifte til en anden skudtype under animationen for et kraftskud.
- Hvis du trykker på L1 || LB, kan du lave en overgang til et lob
- Hvis du trykker på R1 || RB, kan du lave en overgang til et finesseskud
- Overhaling af animationssystemet
- Tilføjede og opdaterede nye akrobatiske spark, hovedstød, skud udført efter skub, hurtige afslutninger og meget mere.
Finter
Vi har tilføjet nye finter til spillet og foretaget ændringer af nogle af de eksisterende.
Bemærk: Følgende forkortelser bruges til styring: LS = venstre pind/styrepind, RS = højre pind/styrepind.
Nye finter:
- Boldrul med træk (4 stjerner)
- Hold L1 nede + skub RS fremad, venstre/højre || Hold LB nede + skub RS fremad, venstre/højre.
- Træk tilbage med vending (4 stjerner)
- Hold L2 nede + hold RS tilbage || Hold LT nede + hold RS tilbage.
- Tunneler (flair) (4 stjerner)
- Hold L1 + R1 nede + skub RS i en retning || Hold LB + RB nede + skub RS i en retning.
- Rainbow Flick (flair) (5 stjerner)
- Hold L1 nede + RS tilbage, fremad || Hold LB nede + RS tilbage, fremad.
Ændringer af finter
- Ny styring for vip og finter tilknyttet spillestilen Magiker.
- Vip (Magiker) – R3 + LS i den ønskede retning.
- Boldrul (Magiker) - L2 + R2 || LT + RT fra stillestående.
Boldgreb (Magiker) – LT + skudfinte || LT + skudfinte fra stillestående.
Angrebspositionering [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc]
Flere aspekter af positioneringssystemet er blevet opdateret:
Diagonale løb
- Spillerne forsøger sig nu med mere afgørende diagonalløb for at bryde forsvarslinjen eller forblive onside.
Find plads i feltet
Spillerne kan finde på at positionere sig længere fremme i feltet, når de forsøger at finde en afleveringsbane ind i det frie rum.
Dynamisk forsvarslinje
Spillerne tilpasser sig nu i højere grad offensive løb fra wingbacks. De er mere villige til at skifte position eller dække af, når en wingback er ude af position.
- Hvis én wingback skubber frem og deltager i angrebsspillet, positionerer resten af bagkæden sig som en trebackkæde.
- Hvis begge wingbacks skubber frem og deltager i angrebsspillet og en defensiv midtbanespiller har instruksen "Søg ned mellem forsvarsspillerne", placerer de to centrale forsvarsspillere sig mere bredt, så den defensive midtbanespiller kan falde ned og blive tredje mand i en trebackkæde.
Forsvarsspil
Defensive aktioner
Vi har tilføjet nogle nye forsvarselementer for at give spillere større kontrol over deres defensive aktioner og fremme flere brugerinitierede interaktioner:
Avanceret forsvarsspil
Avanceret forsvarsspil er en ny indstilling, der ændrer layoutet for forsvarsknapperne. Målet er at give spillerne mulighed for at vælge, hvilken defensiv handling de vil udføre.
- Tryk på X || A for at udføre et skulderskub/en afskærmning
- Tryk på O || B for at udføre en stående tackling
Flere forbedringer af forsvarsspillet
- Nye animationer af afskærmninger og skulderskub udført med front mod modstanderen gør disse mekanikker mere anvendelige og effektive i flere situationer.
- Endelig har vi også ryddet op i animationerne og tilføjet hundredvis af nye tacklinger, herunder glidende tacklinger med hælberøring, boldstoppende tacklinger og blokeringer samt forbedret deres dækningsområde og effektivitet.
Defensiv positionering
Zoneforsvar
- Når du bruger en dybde over 45, forsøger dine spillere at markere modstanderne højere oppe på banen. De markerer også boldholderen tættere og afskærer mulige afleveringsbaner.
- Dette kan efterlade huller, som det angribende hold kan udnytte, hvis de spiller sig uden om det indledende pres.
- Når bolden er tæt på sidelinjen, forsøger forsvarsspillerne at lukke af for boldholderen for at afskære dennes afleverings- og støttemuligheder.
- Dette kan efterlade angrebsmuligheder på den modsatte side af banen.
Ændringer af prestaktikker
Når du bruger prestaktikker som f.eks. Konstant pres, Pres efter mistet bold eller Pres ved dårlig berøring, vil opdækningstætheden variere fra spiller til spiller, så ikke alle spillere markeres tæt. Formålet med denne ændring er at forhindre, at spillets flow ændres fuldstændigt, når en bruger skifter til en prestaktik. Dette gør det muligt for det angribende hold at træffe intelligente afleveringsbeslutninger og spille sig forbi presset.
Målmand
Vi har foretaget følgende ændringer for målmænd i EA SPORTS FC™ 24:
Nye redninger skubbet ud til siden: Når det ikke er muligt at gribe eller parere og få kontrol over bolden, vil målmanden i højere grad forsøge at skubbe bolden et sikkert sted hen eller ud af spil.
- Redninger tippet over overliggeren: Forbedrede registreringen af høje skuds boldbaner for at muliggøre flere redninger, der tippes over overliggeren, og forbedrede samtidig udfaldet af disse redningsforsøg.
Opdaterede animationer: Nye og opdaterede animationer for redninger med fødderne, flyvende redninger, redninger af afrettede bolde og refleksredninger.
Spillerskift
Spillerskift giver dig mulighed for at tilpasse, hvordan du skifter mellem dine spillere
- Følsomhed ved skift med højre pind/styrepind
- Bestem selv, hvad der er vigtigst, når du skifter spiller med højre pind/styrepind: afstanden til spilleren eller inputvinklen
- Når du justerer styrefølsomheden for skift med højre pind/styrepind, respekterer spillet i højere grad dine input ved valg af næste spiller, hvis du vælger en højere følsomhed. Jo lavere følsomhed, desto mere sandsynligt er det, at systemet vælger en spiller tæt på, selvom dine input med højre pind/styrepind ikke peger direkte på den pågældende spiller.
- Næste spiller-skiftepræference
- Tættest på bolden: Spillere tættere på bolden prioriteres, selvom de befinder sig lidt bag den boldbesiddende spiller
- Tættest på målet: Spillere tættere på målet end bolden prioriteres, selvom de muligvis befinder sig længere væk fra den boldbesiddende spiller
- Klassisk: En kombination af flere faktorer (den tidligere standard)
På tværs af banen
Dødbolde
Frispark
- Mere kraft, skrue og knæk på høje afleveringer giver dig flere muligheder, når du sparker frispark længere tilbage på banen.
- Mere kraft, skrue og knæk på afslutninger på frispark giver mulighed for flere forskellige skudtyper fra forskellige afstande.
- Tilføjede muligheden for at slå høje ydersideafleveringer.
Straffespark
- Øgede redningszonerne for målmænd fra 3 til 5 for at give målmænd mulighed for at træffe mere autentiske beslutninger i straffesparkssituationer.
- Sidste år skulle målmænd vælge den rigtige zone ud af 3 mulige for at redde et straffespark.
- Venstre, midten eller højre.
- Nu skal målmænd vælge den rigtige zone ud af 5 mulige for at redde et straffespark.
- Øverst til venstre, nederst til venstre, midten, øverst til højre eller nederst til højre.
- Sidste år skulle målmænd vælge den rigtige zone ud af 3 mulige for at redde et straffespark.
- [PlayStation 5, Xbox Series X|S og pc] Nye avatartilløb ved straffespark, der kan bruges af avatarer i Spillerkarriere, Klubber og VOLTA.
- Skildpadde, Vikingen, Konge, Måltyv, Godstog, Professoren, Ranger, Hollænderen og Kort og godt
- Nye straffesparksanimationer for Erling Haaland og mange flere.
Indstillinger for konkurrencekampe/Skift til konkurrencespil
Husk, at Indstillinger for konkurrencekampe kun er obligatoriske i nogle spiltyper, men kan tilvælges i alle spiltyper i EA SPORTS FC™ 24. Indstillinger for konkurrencekampe/Skift til konkurrencespil har fået et nyt hjem i menuen Indstillinger som en forudindstilling. Hvis du vælger forudindstillingen Konkurrence, justerer spillet kun de indstillinger, der kræves for spiltyperne nævnt nedenfor.
Her er listen over spiltyper, der automatisk slår forudindstillingen Konkurrence til:
- Ultimate Team Rivals, Ultimate Team Champions og Ultimate Team Draft (online)
- Onlinesæsoner og Sammenspilssæsoner
- Klubber
- I Ultimate Team-venskabskampe og Onlinevenskabskampe er Skift til konkurrencespil som standard slået til. Det er imidlertid ikke påkrævet.
Der er blevet føjet én ny indstilling til forudindstillingen Konkurrence
- Avanceret forsvarsspil
- Du kan vælge mellem Taktisk forsvarsspil eller Avanceret forsvarsspil, når forudindstillingen Konkurrence er slået til.
Regler
- Dommerens strenghed: Tilføjede nye systemer til at skelne mellem indstillingerne for dommerens strenghed. Nu dømmer dommere med forskellig strenghed situationer som offside, skub, hiv i trøjen og mange andre forseelser meget forskelligt.
- Bedre tacklingsregistrering: Takket være et nyt fysiksystem er spillet bedre til at registrere tacklingsretning, hvilket giver flere korrekte frisparkskendelser.
- Generelle forbedringer: Forbedrede logikken for kendelser i kontrasituationer og ved forseelser begået af bagerste mand.
Spillerbevægelse
Vi har tilføjet nye avatarl, der kan bruges for avatarer i Spillerkarriere, Klubber og VOLTA FOOTBALL:
- Skildpadde, Matilda, Lioness og mange flere
Livagtige spillere
- Animationer for spillere med en skade på overkroppen: Spillere, der har en skade på overkroppen, har fået en række nye animationer til brug i gameplayet.
- Appeller fra det boldbesiddende hold: Spillerne fra det boldbesiddende hold appellerer nu til dommeren, når bolden cleares på målstregen.
Yderligere ændringer:
- Sammenstød med reklametavler: Spillerne har fået nye animationer til de situationer, hvor de ikke kan nå at stoppe, før de støder ind i en reklametavle, hvilket gør bevægelserne før sammenstød mere realistiske.
- Opretholdelse af bevægelsesmomentum overalt: Målmænd opretholder deres bevægelsesmomentum, når de springer og efterfølgende rammer jorden, hvilket giver mere autentiske bevægelser i spillet.
- Undgåelse: Tilføjede nye animationer for spillere, der undgår hinanden, for at dække flere situationer.
Kunstig intelligens for computerstyrede hold
Den kunstige intelligens for computerstyrede hold bruger de nye spillestile og funktioner i EA SPORTS FC™ 24, herunder Præcisionsafleveringer, Forceret skrue, Afskærmende skub og Hurtige afslutninger. Vi har også forbedret strategierne og beslutningsprocesserne for den kunstige intelligens for computerstyrede for at give mere autentisk gameplay på tværs af alle sværhedsgrader.
Dybere kampanalyse (evalueringssystem)
Evalueringssystem
- Tilføjede nye statistikker til transmissioner, herunder udregninger af sejrssandsynlighed, kamp om boldbesiddelsen, boldgenerobringstid og brud gennem kæder
Yderligere ændringer
Vi har også foretaget nogle ændringer på andre områder, der er værd at fremhæve:
Træningsarena
- Træningsarena med scenarier – Flyt, tilføj og fjern spillere for at skabe nye scenarier.
- Spring frem og tilbage mellem at spille og indstille dit scenarie, indtil det scenarie, som du vil øve, er lige netop, som du ønsker.
- Dit senest oprettede scenarie gemmes, så du kan fortsætte, hvor du slap, når du vender tilbage til spiltypen.
- Træningskamp er nu også tilgængelig.
- Spring ind i en kamp, hvor der ikke holdes styr på stillingen. Giv bolden op, spil, og forlad kampen, når du vil.
- I begge nye spiltyper kan du vælge modstanderholdets sværhedsgrad.
- Ny hoppende mur føjet til frisparksøvelserne i træningsarenaen, så du kan forbedre dine frispark.
Forbedret haptik på PS5
- Intens haptisk feedback: Nye haptiske indstillinger på PS5 giver spillere mulighed for at skrue den haptiske feedback op til det maksimale på controlleren.
Tekniske udfordringer
- Tilføjede nye tekniske udfordringer med fokus på nye mekanikker og pointoptimering, herunder:
- Præcisionsafleveringer
- Præcisionsskud
- Kontrolleret spurt
- Prøv de nye spillestile i tekniske udfordringer for virkelig at mærke den forskel, de gør for spillere.
Ændrede Karriere for at gøre spiltypens tekniske udfordringer mere udfordrende og spændende samt et bedre match for det nye træningssystem.
Tak, fordi du tog med på dette dyk ned i EA SPORTS FC™ 24's omfattende gameplayændringer. Vi håber, at det var informativt og underholdende, og at I alle vil synes godt om EA SPORTS FC™ 24!
EA SPORTS FC™ 24 fås til PlayStation 5, Xbox Series X|S, PlayStation 4, Xbox One, pc og Nintendo Switch
Følg med i alt, hvad der handler om EA SPORTS FC™, ved at følge os på vores officielle X-, Instagram- og YouTube-kanaler, følge vores udvikleres Dev X-kanal @EASFCDIRECT, holde øje med EA SPORTS FC™ Tracker samt deltage på de officielle EA SPORTS FC™-fora.