EA's Firemonkeys Studio fejrer 10 år med The Sims FreePlay
Det hele startede med ideen om at overføre The Sims til mobilen – siden er det blevet til en franchise-favorit
D. 15. december 2011 udkom The Sims™ FreePlay i mobilapp-butikkerne. Nu har spillet været ude i 10 år.
Så hvad er den hemmelige ingrediens, der har gjort The Sims™ FreePlay populær så længe? Måske er det historiefortællingen. Måske er det stylingen og byggefunktionerne. Eller ... måske er det bare et hold af dedikerede udviklere, der elsker deres job, og hvoraf nogle har været en del af The Sims™ FreePlay siden starten.
I løbet af de seneste to års hjemmearbejde på grund af COVID-19-pandemien har simulationsholdet bestående af udviklere, grafikere, produktledere, producere, projektledere, ingeniører, lyd, UX, QA, animatorer, analytikere, marketingmedarbejdere og fællesskabsledere – med deres hunde og katte i nærheden – fortsat med at designe meningsfulde live-serviceopdateringer. De ugentlige live-begivenheder leverer indhold til alle spilmuligheder i The Sims – til stylister, byggere og historiefortællere – og vi arbejder konstant på at forbedre vores repræsentation og for at hylde forskellige kulturer.
Product director Mavis Chan mener, at The Sims™ FreePlay spiller en vigtig rolle i The Sims' franchise og økosystem. "Vi giver vores mobilfællesskab mulighed for at lege med livet og fejre alle dele af deres identitet gennem deres simmere. I år har vi forbedret menuen Aktive opgaver og oprettet et helt nyt nabolag, som spillerne kan bygge videre på og udforske – på den måde sikrer vi også, at spillerne kan bruge mere tid på at gøre de ting, de elsker, med deres simmere."
I tiden op til fødselsdagen har Firemonkeys fejret den store milepæl med spillerne via særlige "Årtiets fest"-begivenheder og -kampagner i spillet.
For at takke spillerne for deres fortsatte støtte har holdet lavet en fødselsdagsmission, hvor simmerne skal besøge natklubben i SimTown og danse boogie med udviklerholdet for at få gratis, daglige gaver samt eksklusive tilbud på dekorationer og byggegenstande, der aldrig før har været tilgængelige i spillet.
Efter næsten 10 år bliver The Sims™ FreePlay fortsat anerkendt for sin store og vedvarende indsats for diversitet og inklusion. Tidligere i august blev spillet nomineret af Interactive Games and Entertainment Association (IGEA) ved den årlige industribegivenhed i forbindelse med Australian Game Developer Awards. FreePlay blev finalist i kategorien "Excellence in Ongoing Games" for en fremragende præstation i feltet "Games as a Service" i 2021 takket være spillets indsats for inklusivt indhold og udviklingen af nye funktioner, der kan levere autentiske The Sims-oplevelser til alle spillere.
Firemonkeys arbejder fortsat sammen med medarbejderressourcegrupper (ERG'er) inden for Electronic Arts for at sikre sig, at indholdet forholder sig autentisk til alle kulturer og samfund, og at det bliver leveret på en inkluderende og hensynsfuld måde.
"I det seneste år har The Sims FreePlay leveret en masse diverst indhold, der ikke blot peger mod en bedre repræsentation af vores spillere, men som også er inspireret af ideer fra fællesskabet," fortæller producer Danni Hindi. "Hele holdet er så stolte af, hvad vi har leveret indtil videre, og vi er på ingen måde færdige. Det har virkelig været en ære at kunne agere fortaler for og koordinere udviklingen af vores inkluderende indhold. Jeg håber, at vores afroamerikanske, muslimske, japanske, indiske og LGBTQIA+-spillere føler sig set og repræsenteret i spillet, så de kan skabe simmerverdener, der afspejler deres liv og kulturer."
Feedback fra fællesskabet og det brugerskabte indhold, som studiet ser hver dag, har hjulpet udviklerne med at udforme deres live-serviceopdateringer, mens de fortsat skubber grænser og udvikler innovativt indhold, så millioner af spillere kan fortælle deres simmer-historier.
"Når vi ser tilbage på de seneste 10 år, så er vi meget stolte af den diverse repræsentation og inklusion, vi har skabt med spillet!" fortæller studiets general manager Joe Donoghue. "Holdet er begejstrede for fortsat at kunne vække endnu flere initiativer til live, mens vi byder nye spillere velkomne i SimTown og fejrer de spillere, der har været med siden første dag og har oplevet over 78 live-serviceopdateringer i app-butikken."
Nigel Kay, associate technical director og lead engineer på The Sims™ FreePlay, har arbejdet hos Firemonkeys siden spillets start. "Da spillet udkom, var der et nabolag, 100 tøjsæt og kun et par "livsstadier". Nu har vi over 15.000 stykker tøj og fantastiske byggefunktioner, som hele vores hold – både tidligere og nuværende medarbejdere – har leveret gennem live-opdateringerne.
For os handler det med at udvikle spil om at arbejde med det, vi elsker, og om at have det sjovt imens. Takket være støtten fra vores fans har vi kunnet udvikle og udforske nye verdener og nye måder at fortælle historier på – og hvis jeg skal være helt ærlig, så var flere af os allerede fans, før vi begyndte at arbejde her."
Mens EA's Firemonkeys Studio fortsat arbejder på at udvikle og forme fremtidens mobilspil, er udviklerholdet også vokset eksponentielt, mens de arbejder på at udvikle Real Racing 3, Need for Speed: No Limits og The Sims™ FreePlay med næsten 100 personer på holdet. The Sims™ FreePlay-holdet har blikket rettet mod fremtiden og arbejder på deres vision om at udvikle endnu mere spændende indhold. Studiet er altid på udkig efter folk med alle slags baggrunde, der er lige så interesserede som dem i at skabe en verden fyldt med kreativ leg og meningsfyldte øjeblikke.
Hvis du er interesseret i at blive en del af holdet og arbejde på et af de største mobilspil i verden, så har Firemonkeys Studio ledige jobs i en række discipliner, inklusive praktikpladser. Praktikanter er en vigtig del af holdet og bidrager direkte til spiludviklingen og får samtidig masser af oplæring under praktikforløbet.
Følg EA's Firemonkeys Studio på Twitter, Facebook og Instagram for at få nyheder, begivenheder og se fan-kreationer. Træd ind i The Sims FreePlay, hvor du kan opdage en ny måde at spille og blive inspireret til at afprøve et nyt jeg! Download mobilspillet her!