Hiring Our Heroes: Sådan hjælper EA tidligere soldater med overgangen til det civile liv.
EA-partnerskab sikrer fællesskaber, uddannelse og netværksmuligheder for soldaterveteraner.
12. juni 2024
Det kan være en kamp at tage skiftet fra militæret til det civile liv. For mange soldater er militæret blevet integreret i deres liv – både personligt og professionelt. Og tanken om at forlade det velkendte kan skabe uvished og angst.
Derfor er EA en stolt værtsvirksomhed i samarbejdet med Hiring Our Heroes (HOH)-programmet, som er med til at mindske kløften i erhvervslivet mellem den civile og den militære verden. Tjenesten leverer tre primære værktøjer, som hjælper med at fuldføre denne mission: Afholdelse af rekrutteringsbegivenheder, drift af fællesskabsprogrammer for veteraner, som giver praktisk erfaring, og arbejdet med at sikre muligheder for uddannelse og netværk.
Den seneste tid har der bl.a. været to bemærkelsesværdige eksempler på personer, som har foretaget rejsen fra den militære verden og til et nyt liv som nyansatte hos EA. Noget, der har givet dem et væld af viden og færdigheder, som både vil forbedre vores virksomhed og sikre dem en vej ind i vores branche.
Mød Aaron Johnson, tidligere medlem af specialstyrkerne og nu Associate Game Manager hos Ripple Effect.
Aaron Johnson er født og opvokset i Atlanta. Som 19-årig valgte han som ung mand at melde sig til militæret. Denne beslutning ville føre til en to årtier lang karriere, der bragte ham rundt i hele verden.
New York og North Carolina. Italien og Japan. Afghanistan og meget mere. Årene blev brugt de forskellige steder på at udvikle hans færdigheder, mens han arbejdede sig op fra operatør til teamsergent i specialstyrkerne og taktisk instruktør for mindre enheder.
"Mit job var i første omgang at håndtere angrebsstyrken og manøvrere den rundt på landjorden," siger Johnson. "Og efterfølgende var det mig, der førte an i angrebet et bestemt sted. Og jeg vendte tilbage som taktisk instruktør for mindre enheder. Det er et kursus, hvor vi underviser i de grundlæggende elementer ved skydning, bevægelse, kommunikation, medicinsk hjælp og vedligehold. Vi lærer dem, hvordan de løser disse opgaver både i kampsituationer og bag fjendens linjer."
Men på trods af hans imponerende militærkarriere, var Johnson altid interesseret i spilbranchen. Så da han var klar til at rykke videre fra militæret, blev han begejstret, da han så, at EA var værtsvirksomhed i forbindelse med HOH-programmet.
"Jeg havde lige så stor lyst til at være en del af Battlefield-teamet, som jeg havde til at blive en af de grønne baretter," siger Johnson. "Så jeg græd glædestårer, da jeg blev placeret på netop dét hold."
Under en af hans første udsendelser til Afghanistan medbragte Johnson en Xbox. I starten drillede teamet ham. En måned senere spillede de alle med hinanden. For Johnson fik spillene en enorm betydning under udsendelsen, hvor de blev et centralt værktøj i hans arbejde med at knytte bånd til sit team.
Spol frem til i dag, og Johnson er vild med sin rolle hos EA. Han er taknemmelig for den... især efter udfordringerne med skiftet fra militærlivet.
"For at være helt ærlig, så var jeg en smule nervøs over at forlade militæret. De fleste veteraner, som skifter, kan ikke lide at tale om det. Men vi føler, vi er på vej ind i noget nyt. Forstår du, man har alle disse erfarne mennesker, som spørger sig selv, om de er værdige til at være der. Det er noget, vi alle går igennem. Det samme oplevede jeg."
Men med støtte fra teamet hos EA og HOH-programmet kan Johnson glæde sig over at være en del af Ripple Effect, som er studiet, der hjælper med til at forme det næste skridt i Battlefield-serien.
"Det har været noget af en rejse. Jeg ville ikke sidde her foran jer, hvis jeg ikke havde teamkammerater, som altid pressede mig til at være den bedste version af mig selv."
Mød Madison Daugherty, som tidligere var militærofficer, og som nu er Product Manager for Battlefield.
Madison Daugherty har båret en masse hatte – både bogstaveligt og i overført betydning. Fra sit første job som hvervet medlem af militærpolitiet, til at gøre karriere som logistikofficer og bataljonsofficer og til i dag, hvor hun er en del af Battlefield-teamet som Product Manager.
For Daugherty har vejen frem altid været at udfordre sig selv og se, hvor livet fører hende hen. Denne tankegang førte hende rundt omkring i verden – heriblandt til Rumænien, Letland, Bulgarien og Tyskland.
"Jeg var i den tredje infanteridivision i Savannah, Georgia, hvor jeg fik mit første job som distributionsansvarlig delingsleder for angrebshelikopter-bataljonen, som omfattede mere end 30 UH-60 Black Hawk-helikoptere," siger Daugherty. "Den bedste måde at beskrive det på er som den dyreste, mobile benzinstation, du nogensinde har set. I denne egenskab var mine soldater og jeg ansvarlige for alle genforsyningsmissioner med brændstof og ammunition til bataljonen."
Efter flere års arbejde i militæret følte Daugherty dog en lyst til at prøve noget andet. Men da det blev tid til at tage det første skridt tilbage til det civile liv, vidste hun ganske enkelt ikke, hvordan hun skulle gøre det.
"Jeg ville starte med at løse forskellige problemer og se, hvor livet førte mig hen. Men jeg var ikke sikker på, hvordan jeg skulle begynde – der er en masse angst og uvished, når man træffer dette valg. Heldigvis fandt jeg Hiring Our Heroes-programmet," siger Daugherty.
"Jeg tror virkelig ikke, jeg var forberedt på den vanvittige dybde og bredde af talent overalt i branchen – og særligt her i vores team. Jeg bliver virkelig imponeret hver eneste dag."
Gennem HOH blev Daugherty forbundet med og i sidste ende tilbudt et tre-måneders stipendium hos EA's Battlefield-team. For hende var det den perfekte mulighed – hun fik chancen for at skifte til en privat virksomhed, og samtidig kunne hun tilbyde uvurderlig indsigt, som understøttede udviklingen af selve spillet. Hun havde trods alt selv oplevet det.
"Jeg har kunnet give god feedback om, hvordan militære ting ser ud, hvis de skal være realistiske," siger Daugherty. "Vi har sammensat overordnede beskrivelser af militær realisme".
Efter tre måneders stipendium blev Daugherty ansat på fuld tid af Ripple Effect. Hendes arbejde er med til at gøre den næste generation af Battlefield til det bedst mulige spil.
"Veteraner har unik erfaring og kan virkelig skabe synergier mellem teams."
Brobygning over kløften mellem den civile verden og veteranerne
EA sluttede sig i høj grad til HOH takket være veteranen, Mack Ohlinger, som selv er blevet Senior Product Manager i vores organisation. Han har længe været passioneret omkring programmet og har set, hvor stor værdi veteraner kunne tilføre en virksomhed som EA.
"Veteraner har unikke oplevelser og kan virkelig skabe synergi mellem teams," siger Mack. "De er drivkræfter. Hvis man peger dem i den rigtige retning, har de enormt meget energi og initiativlyst. Dette kan forbedre, hvordan teamet har det med sig selv, produktet og udviklingstempoet i det hele taget."
Aaron og Madison gør allerede store fremskridt i Battlefield-teamet med forbilledlig lidenskab og evner, der også fremadrettet vil løfte vores teams og verdensklassespil. Og vi er meget spændte på at se, hvordan de udvikler sig herfra.
Er du klar til at spille? Slut dig til EA for at hjælpe os med at ændre spillet.